Lørdag den 4. august var det så vores tur. Starten af dagen gik stille og roligt. Vi dækkede borde og hyggede os og gæsterne begyndte at komme med campingvogne osv. Klokken 10 blev der tændt bål til at stege vildsvin og lam over, så hele dagen gik vi i den dejlige duft af bål og kød. Klokken 1430 tog Kåre og hans forældre op i kirken, og jeg begyndte at få tøj på og sat håret lidt. Jeg nåede også lige at lege lidt med en diablo, der kom der et par sjove billeder ud af. Da vi kom op i kirken var vi lige klar til at gå ind.
Det var en smuk vielse, vi sang: Den signede dag, Op al den ting, Jeg ved en blomst og Dansens Herre. Præsten var tydeligt mærket af alder (87) og bevægelse, men vi klarede det vist allesammen fint. Brudebuketten havde været Kåres ansvar og hvor var den flot. Hvide fresier og blå kornblomster. Kirken var pyntet med samme blomster. Indgangsmusik var "Only Love" og udgangsmusik var "Guds kærlighed er skov og grønne enge". Udenfor stod nogle af vores venner fra TÅGEKAMMERET og dannede espalier med gamle protokoller, rigtig hyggeligt. Kirken var fyldt og folk sang godt med. Vi var heldige med vejret, så det blev til nogle pæne billeder svigermor fik taget af os.
De fleste gik hjem fra kirken, hvor der var dækket op til kaffe i haven. Der var småkager og frisk frugt. Den første gave vi åbnede var et par guldbelagte kopper, som Kåres oldeforældre havde fået i bryllupsgave i 1912. Vi nåede at åbne alle gaver inden vi skulle spise. Hold op, hvor var der dog mange. Alt fra tommestokke til mikrobølgeovn. Folk hyggede sig under kaffen, der var mulighed for at gå tur i skoven og masser af plads børnene kunne lege på. De fleste var vist også lige henne at kigge på de to dyr, der efterhånden duftede så man blev rigtig sulten.
Bordene var dækkede med hvide papirstofduge, blå keglelys på birkeplader og dekorationer på birkeplader med brudeslør, kornblomster og mørkerøde liljer af en slags. På bordene lå også engangskameraer, som folk brugte og fik meget sjov ud af. Foran vores pladser stod der også et Gjøltroldebrudepar, som mor havde vundet i Vennekredsens tombola til byfesten, de blev vist ret dyre. Bordkortene var rødvinsglas, hvor navnet var slebet på siden. Under hynderne på stolene lå der så en papirspose, så folk kunne tage deres glas og sange med sig hjem. Bordplanen var lavet så alle sad sammen med folk de kendte og havde det godt sammen med. Vi gjorde ingen forsøg på at blande familierne. Vi sad sammen med alle vores venner, min lillesøster og hendes kæreste og vi havde det rigtig sjovt.
Vi var lige ved at blive bekymrede for forretten fra kroen, de plejer at være ret præcise, men da de kom 5 minutter for sent fik vi forklaringen: De var kørt galt, så de skulle lave alle forretterne om! Men vi var klar til at spise 1815. Det var en lækker forret med fisk og rejer. Mellem forretten og hovedretten var der så nogle sange og taler, Kåre holdt en meget smuk tale til mig, jeg ved ikke helt hvem der havde mest brug for kleenex, ham eller mig. Far holdt også tale, og der var sange fra Katja og Kamilla i colaflasker med håndjern og fra Farmor i en Skt. Georgsgildevase.
Da hovedretten skulle serveres kom de ellers ind med to hele dyrekroppe, så vi kunne se hvordan de blev skåret. Filet'erne blev pænt gemt til os og vores forældre. Og det var bare godt. Dertil var der salatbuffet og bagte- og flødekartofler. Igen var der sange og taler, og stik imod alles forventning (også min) endte jeg faktisk også med at holde en tale for Kåre. Her var der sange fra Svigermor, Bo, Pia og Ole, Vennerne fra Uni og taleshow med 2*M. Kåres far holdt også tale for os. Mor og far havde bestilt Chokoladehenning til at lave et one-man-show. Det var en telefonsamtale, hvor han fortalte om den hersens fest han/hun var rendt ind i. Nogle sjove historier om Kåre og mig, faktisk var det ret morsomt. Han startede med at komme ind i kjole og det hele, fortællende om knallerten der var gået i stykker og skulle så ringe efter hjælp.
Desserten var en 5 etagers islagkage, og da den var spist, okay, næsten spist, var klokken, til alles store overraskelse, blevet så meget som 2315. Desværre var Cribbio blevet solgt, så selvom isen var rigtig god, så var det ikke helt den samme Cribbio-kvalitet. Under desserten fandt mine forældre også ud af, at deres gave til os vist stadig stod ovre i laden. Det var en granitugle, lavet af en af deres venner. Den er bare så sød. Faktisk havde rigtig mange givet os hjemmelavede eller meget personlige gaver. Det er vi rigtig glade for.
Vi havde besluttet at vi ikke gad en "stiv" fest, så folk gik frem og tilbage og snakkede og hyggede sig udenfor. Vi havde en stor klokke man skulle ringe på når man ville sige noget, og det virkede bare. Vi havde også lavet rygeforbud i teltet til efter hovedretten. Ingen sure miner over det.
Så var det tid for brudevals, og selvom vi ikke lige havde nået at øve os, så gik det vist fint. Jeg havde aftale med musikeren, at når jeg kyssede Kåre, så stoppede han med at spille. Jeg var ikke sikker på hvor længe mit ben kunne holde til det. Så var der dans, og dansegulvet var fyldt hele tiden. Og jeg holdt ud og dansede også hele aftenen, men spørg lige om jeg kunne gå flere uger efter?
Til natmaden havde jeg bagt boller og svigermor havde lavet rullepølse, hamburgerryg og leverpostej, og det var også et stort hit. Så stak vi af, først over på "Fritteren" for at skifte tøj og så til Gjøl, hvor vi skulle sove i en shelter i et fuglereservat. På vejen så vi begge det samme meget tydelige stjerneskud, og da vi kom over kunne vi ellers ligge og se ud over fjorden hvor fuldmånen spejlede sig og hvor himlen var stjerneklar. Bedre bryllupsnat kunne vi ikke få.
Om morgenen fik Kåre først den CD jeg havde fået indspillet til ham og jeg fik den kappe jeg har ønsket mig i 10 år og et spænde til at lukke den med. Den er bare flot skulle jeg hilse og sige!
Da vi kom hjem var der morgenmad. De sidste var forsat til klokken 6, så der var nogen der så lidt klatøjede ud, for nu at sige det pænt. Vi fik sagt pænt farvel til alle folk og fik ryddet op og gjort klar til at teltet skulle hentes. Sidst på eftermiddagen var mor så sød, at hun kørte os hjem til Århus, så vi kunne få de fleste gaver med os.
Alt i alt var det en perfekt dag, vi havde ikke engang turde håbe på at det hele gik så godt. Den dag kan vi leve højt på meget længe.